Vinkeltilbygning

Her opførte Læsø Service en vinkeltilbygning til et hus nær Østerby tilhørende fiskehandlen Thorsen Fisk. Projektet tilføjede ekstra plads til huset samtidig med, at dets klassiske og smukke stil blev bevaret.

I forbindelse med projektet blev udført en række øvrige opgaver. Vi monterede nye hvide træ/alu-vinduer, der med træudformningen indvendigt og aluminiumsbelægningen udvendigt giver mulighed for et flot og klassisk udseende kombineret med minimal vedligeholdelse.

I hovedbygningen blev alle lofter desuden hævet, ligesom huset fik et nyt tag i rød eternit. Heri blev monteret nye ovenlysvinduer, der giver et behagelig lysindfald til den nye tilbygning. Til sidst blev der i gavlen installeret to store vinduer med en unik udformning, der giver huset ekstra karakter.


Læsø Service udfører alt inden for renovering og tilbygninger, og vi varetager også større projekter i hovedentreprise sammen med vores samarbejdspartnere. Kontakt os for at høre om mulighederne.